Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kit Haubro Sørensen, hoteldirektør på Grønbechs Hotel i Allinge, er valgt som ny formand for Horesta Bornholm. Hun overtager posten fra Christian Froberg Dahl og vil fokusere på at udvikle turismen uden for højsæsonen - især erhvervsturisme og naturturisme som cykel- og vandreturisme. Samtidig ønsker hun at forbedre infrastruktur og stiforbindelser.

Et centralt indsatsområde bliver rekruttering og fastholdelse af unge og faglærte medarbejdere, hvor arbejdsmiljø og faglig stolthed skal i fokus. Kit Haubro Sørensen lægger også vægt på at øge branchens robusthed på grund af Bornholms geografiske sårbarhed i krisetider.

Læs hele historien på TV 2 Bornholm

Konferencehotel droppes i Esbjergs udviklingsprojekt

Planerne om et konferencehotel på Sønderbro Plads i Esbjerg er taget ud af et større byudviklingsprojekt. Investorgruppen peger på udfordringer med hotelbelægningen i weekenderne og øget kapacitet i byen.

Hotel Faaborg Fjord får ny hotelchef

Hotel Faaborg Fjord fortsætter de organisatoriske ændringer efter ejerskiftet i 2024. Hotellet har ansat Bettina Bønneland som hotelchef med ansvar for at skabe sammenhæng i den daglige drift og gæsteoplevelsen.

Log ind