Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Charlottehaven har opdateret sin organisationsstruktur med øget fokus på det kommercielle samspil. Baggrunden er et ønske om at sikre en mere sammenhængende indsats på tværs af salg, revenue management og marketing i et marked med stigende krav til både performance og gæsteoplevelse.

Som led i ændringen er Jonas Peng udnævnt til Commercial Director. I rollen får han det samlede ansvar for den kommercielle strategi, herunder revenue management, salg på tværs af MICE, corporate og grupper samt marketing og branding. Målet er at styrke en datadrevet tilgang og skabe større sammenhæng i de kommercielle aktiviteter.

Ifølge CEO Kenneth Pedersen er organisationsændringen et naturligt skridt i virksomhedens udvikling. Han fremhæver, at den nye struktur skal sikre en mere samlet kommerciel indsats og styrke positionen i et marked med mange muligheder. Ambitionen er fortsat at levere kvalitet og sammenhængende oplevelser for både gæster og samarbejdspartnere.

Hotelgigant vil vokse yderligere i Norden

InterContinental Hotels Group har annonceret et nyt hotel i Stockholm og ser samtidig Norden som et vigtigt vækstmarked. Hotelkoncernen forventer at udvide sin portefølje yderligere i de nordiske lande.

Historisk hospital kan blive nyt hotelområde

Jeudan har fået det første politiske ja til en lokalplan, der skal omdanne det tidligere kommunehospital i København. Planen åbner blandt andet mulighed for hotel, restauranter og butikker, når Københavns Universitet fraflytter området.

Grønt lys til nyt strandhotel på Sydsjælland

Maycon har fået byggetilladelse til at omdanne det tidligere ferie- og konferencecenter Smålandshavet til Karrebæksminde Strandhotel. Projektet skal styrke både fritids- og erhvervsturismen og bidrage til helårsturismen i området.

Log ind