Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

TV2 Nord har undersøgt, hvordan nordjyske hoteller forbereder sig på længerevarende strømafbrydelser. På HimmerLand Resort viste Jane Andersen i et nyhedsindslag lørdag, hotellets nødgenerator, som kan holde kølere, ovne og produktionsudstyr i drift i mindst tre døgn.

Maria Bundgaard Christensen, regionsformand for HORESTA i Region Nordjylland, blev også interviewet.

Hun fortalte, at HORESTA har et nationalt beredskabsnetværk, hvor der bl.a. holdes møder med beredskabsmyndighederne.

Ifølge Maria Bundgaard Christensen er hotellerne i gang med at forberede sig på mulige krisesituationer. HORESTA arbejder samtidig på en tjekliste med tiltag, som hotellerne kan bruge i deres beredskabsplanlægning.

Se hele indslaget på TV2 Nord

Hoteller rammes af udeblivende gæster: Mistænker visumshopping

Antallet af tyrkiske visumansøgninger til Danmark er steget markant, samtidig med at københavnske hoteller oplever omfattende problemer med gæster, der aldrig dukker op. HORESTA frygter, at hotelreservationer bruges til at opnå visum til Danmark og dermed adgang til andre Schengenlande.

Log ind