Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En række københavnske hoteller oplever, at tyrkiske gæster booker længere ophold, men aldrig møder op. Ifølge Udenrigsministeriet er antallet af tyrkiske visumansøgninger steget fra 10.727 i 2024 til over 70.000 i 2026.

En rundspørge fra HORESTA viser, at 86 pct. af organisationens medlemshoteller i København har oplevet problemet. Hos Go Hotels fortæller driftsdirektør Christopher Valentin, at kun 1 til 2 pct. af de pågældende reservationer bliver til ophold.

Jeppe Møller Herskind, direktør i HORESTA, vurderer, at de udeblevne gæster medfører store milliontab. Han frygter, at Danmark bruges som transitland til resten af Schengen.

Udenrigsministeriet har skærpet opmærksomheden på, om Danmark reelt er visumansøgernes hoveddestination.

Læs hele historien på Berlingske

Læs også mere hos TV2 Kosmopol

Læs også mere hos KøbenhavnLIV

Nordjyske hoteller forbereder sig på hybridangreb

Hvordan klarer hotellerne sig, hvis et hybridangreb på elnettet efterlader Nordjylland uden strøm? Hos HimmerLand Resort har man allerede en kriseplan, mens HORESTA arbejder på en tjekliste, der skal hjælpe hoteller med at forberede sig på længerevarende strømafbrydelser.

Log ind