Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sverige sænkede i april momsen på fødevarer fra 12 til 6 pct. Takeaway er omfattet af den lave sats, mens mad, der spises på restauranter og caféer, fortsat beskattes med 12 pct.

Kerstin Alvesson fra Skatteverket fortæller, at modellen har givet restauranter og caféer store administrative byrder og krævet omfattende vejledning fra myndighederne.

Lektor Åsa Hansson fra Lunds Universitet peger desuden på, at forskellen kan påvirke beskæftigelsen, hvis flere vælger takeaway frem for at spise på restauranten.

I Danmark har Esben Bay Jørgensen, administrerende direktør for Buzz CPH, advaret om en skæv konkurrencesituation, hvis fødevaremomsen sænkes uden tilsvarende ændringer for restaurationsydelser.

Læs hele historien på FødevareWatch

Wolt forventer lavere vækst efter rekordår

Efter flere år med kraftig fremgang forventer Wolt Danmark, at væksten flader ud i 2026. Selskabet vil derfor hente mere vækst fra andre områder end traditionel takeaway.

Norrlyst åbner burgerrestaurant med Casper Drømme

Restaurantkoncernen Norrlyst går sammen med madinfluencer Casper Drømme om at åbne burgerrestauranten Beni i Carlsberg Byen. Åbningen markerer Casper Drømmes tilbagevenden til restaurantbranchen efter konkursen i hans første burgerprojekt.

HORESTA tog debatten om drikkepenge i DR Aftenshowet

Skal man give drikkepenge i Danmark? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da HORESTA forleden deltog i DRs Aftenshowet. Budskabet var klart: Ingen er forpligtede til at give drikkepenge, men det er en måde at vise anerkendelse på.

Log ind