Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Campingovernatningerne er steget 9,8 pct. de seneste ti år, mens det samlede antal turistovernatninger i Danmark er vokset 27,7 pct. Det betyder, at campingpladsernes andel af overnatninger er faldet fra 21 til 18 pct.

HORESTA Campings formand, Bent Thodsen, peger på, at forældede regler begrænser mulighederne for at udvikle nye produkter og imødekomme gæsternes efterspørgsel. Han opfordrer regeringen til at genoptage arbejdet med et nyt campingreglement på baggrund af den rapport, som en arbejdsgruppe færdiggjorde i 2025.

Ifølge HORESTA Camping er der blandt andet behov for større og flere campinghytter, enklere regler for vintercamping samt bedre muligheder for at udvikle glamping, wellness og tilbud til autocampere.

Bent Thodsen fremhæver, at en modernisering vil styrke både campingpladserne og turismen i lokalområderne.

Læs hele historien på Turistmonitor

Tivoli gør længere halloweensæson permanent

570.000 gæster besøgte sidste år Tivoli under den forlængede halloweensæson. Nu gør forlystelsesparken udvidelsen permanent og ser potentiale i at styrke efteråret som turismesæson i København.

Campingvækst skaber ønske om mere fleksible regler

En stærk juli har vist potentialet i camping og autocamperturismen, men gældende regler begrænser mulighederne for udvikling. Camping Outdoor Danmark efterlyser blandt andet mere fleksible regler, bedre investeringsmuligheder og en samlet politisk strategi.

Log ind