Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Frederiksberg Kommune har sendt et lokalplanforslag for Finsensvej 80 i offentlig høring. Forslaget skal gøre det muligt at omdanne og udvide den eksisterende bygning med omkring 1.700 kvadratmeter etageareal til et hotel med cirka 110 værelser.

Tanmia har udviklet projektet sammen med Norrøn Arkitekter og er ifølge Mads Lehnert, marketingsdirektør og partner i Tanmia, i dialog med to til tre mulige hoteloperatører. Der er endnu ikke valgt operatør eller hotelkæde.

Hotellet skal tilpasses placeringen i et boligområde. Planerne omfatter derfor ikke bar med sen udskænkning eller restaurant med lange åbningstider, men giver mulighed for café eller bageri samt gårdrum, opholdsarealer og tagterrasser.

Der er endnu ikke fastsat en åbningsdato, da lokalplanen først skal gennem den kommunale proces.

Læs hele historien på Turistmonitor

Nye hoteller løfter overnatningstal i flere kommuner

Ny hotelkapacitet og nye resorts har bidraget til vækst i antallet af overnatninger i flere danske kommuner. Køge topper listen over den procentvise fremgang, mens også kommuner som Sønderborg, Billund og Fredericia ligger blandt de 20 med størst vækst.

Log ind