Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Estate Media har kortlagt, at flere lejligheder i Købmagergade i København gennem flere år er blevet udlejet til turister via korttidsudlejning, selv om nogle af enhederne ifølge BBR er registreret som kontor og lager.

Bag udlejningen står Apartment in Copenhagen, mens to af lejlighederne ejes af selskabet Købmagergade 43 ApS. Direktør Dennis Henningsen oplyser, at selskabet købte enhederne med henblik på renovering, men at processen er trukket ud. Derfor blev lejlighederne midlertidigt udlejet for at undgå tomgang.

Apartment in Copenhagen har efterfølgende valgt midlertidigt at tage enhederne af markedet. Adm. direktør Jan Hartmann Dinesen oplyser, at selskabet ikke ønsker at medvirke til forhold i strid med reglerne.

HORESTAs adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, siger til Estate Media, at virksomheder ikke må udleje lejligheder på hotellignende vilkår uden godkendelse. Han peger samtidig på, at ulovlig hoteldrift skaber udfordringer for både lokalområder og erhvervet.

Ny udvikling: Airbnb-værter mødes af millionkrav fra Skat

Skattestyrelsen har opprioriteret kontrollen med Airbnb-udlejere og fundet fejl i næsten alle de undersøgte sager. Myndighederne har indkrævet 32,8 mio. kr. i manglende skat fra værter, der ikke har oplyst deres lejeindtægter korrekt.

Log ind