Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Juli bød på 2,5 mio. overnatninger på danske hoteller – en stigning på 5 pct. i forhold til samme måned året før. Det svarer til 120.000 flere gæster og betegnes som en stærk sommermåned for branchen.

Ifølge Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA, ligger udviklingen over niveauet for årets første halvår, hvor væksten var 3,3 pct.

Både danske og udenlandske gæster bidrog til den samlede stigning. De danske overnatninger steg med 4 pct., mens de udenlandske voksede med 6 pct. Især amerikanerne markerede sig og overhalede for første gang tyskerne som det største udenlandske marked. Der var også vækst fra Kina og Sverige, mens britiske, norske og tyske gæster fyldte mindre.

På regionalt niveau var der fremgang i alle fem regioner, og særligt Region Sjælland og Region Syddanmark skilte sig ud med stigninger på henholdsvis 13 og 11 pct.

Læs hele historien på Travel News

Lyt også til indslaget på DR P4 Sjælland (02:23-02:48)

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

København rykker frem blandt verdens bedste kongresbyer

København er rykket fra en 13. til en syvendeplads på den globale rangliste over populære kongresbyer. HORESTA peger på, at placeringen er resultatet af flere faktorer, mens konkurrencen om de internationale kongresser er hård.

Copenhagen Towers Hotel skifter hænder i storhandel

Copenhagen Towers Hotel i Ørestad skifter hænder i en handel mellem svenske Niam og de nye ejere AP Ejendomme og finske Capman. Handlen sker på et tidspunkt, hvor investorinteressen for hoteller i København ifølge EjendomsWatch er høj.

Log ind