Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk turisme har haft en marginal fremgang i højsæsonen 2025 sammenlignet med 2024.
Der blev registreret 29,5 mio. overnatninger i juni, juli og august – en stigning på én pct.

Hotellerne står for den største fremgang med 280.000 ekstra overnatninger, mens feriecentrene bidrog med 100.000 flere.

Campingpladser og lystbådehavne oplevede også vækst, mens feriehusene tabte terræn med 650.000 færre overnatninger over året.
Det tyder dog på, at tilbagegangen er bremset i sensommeren, hvor vejret og tyske ferieplaner har haft positiv effekt. Tendensen bekræfter tidligere analyser fra Turistmonitor og understreger, at hotellerne aktuelt er turismens drivkraft i Danmark.

Læs hele historien på Turistmonitor

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

København rykker frem blandt verdens bedste kongresbyer

København er rykket fra en 13. til en syvendeplads på den globale rangliste over populære kongresbyer. HORESTA peger på, at placeringen er resultatet af flere faktorer, mens konkurrencen om de internationale kongresser er hård.

Copenhagen Towers Hotel skifter hænder i storhandel

Copenhagen Towers Hotel i Ørestad skifter hænder i en handel mellem svenske Niam og de nye ejere AP Ejendomme og finske Capman. Handlen sker på et tidspunkt, hvor investorinteressen for hoteller i København ifølge EjendomsWatch er høj.

Log ind