Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Scandic ansætter fra 1. november Christian Zacho som Opening Sales Manager for Bassin Seven, der bliver kædens første Signature Collection hotel i Danmark. Hotellet får 342 værelser og suiter og ventes at skabe omkring 150 arbejdspladser.

Christian Zacho kommer fra en stilling som salgschef hos Core Hospitality og har tidligere arbejdet hos blandt andre Avis Budget, Lufthansa og DFDS. I den nye stilling skal Christian Zacho blandt andet bruge sit kendskab til det nordtyske marked og arbejde med relationer til virksomheder og samarbejdspartnere.

Bassin Seven bliver Scandics 28. hotel i Danmark og får Thomas Oest som general manager.

Læs hele historien på Standby.dk

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind