Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Aalborg Universitet lancerer fra foråret 2027 mastermodulet Responsible Tourism, som skal give ansatte i turismebranchen mulighed for efteruddannelse på kandidatniveau.

Modulet udbydes på universitetets campus i Københavns Sydhavn og er målrettet professionelle i erhvervet.

Ifølge Aalborg Universitet skal modulet styrke arbejdet med ansvarlig turisme og håndtering af det stigende pres på destinationer, lokalsamfund og infrastruktur. Lektor i turisme og kulturel innovation Carina Ren peger på, at branchen har behov for nye ledelsesformer og løsninger, der balancerer organisatoriske, politiske og lokale hensyn.

Undervisningen bliver tilrettelagt, så den kan kombineres med et arbejdsliv. Forløbet består blandt andet af korte undervisningsforløb på campus, onlineundervisning og projektarbejde med udgangspunkt i deltagernes egne organisationer.

Modulet er udviklet i dialog med blandt andre Wonderful Copenhagen, Destination Fjordlandet og Københavns Kommune.

Læs hele historien på Turisme.nu

Læs også mere hos Turistmonitor

Megaevent: VM trak 60.000 løbere til København

World Athletics Road Running Championships samlede knap 60.000 motionister fra 156 lande i København. Mere end halvdelen af deltagerne kom fra udlandet, og eventet skal bidrage til at markedsføre hovedstaden internationalt.

Tivoli gør længere halloweensæson permanent

570.000 gæster besøgte sidste år Tivoli under den forlængede halloweensæson. Nu gør forlystelsesparken udvidelsen permanent og ser potentiale i at styrke efteråret som turismesæson i København.

Log ind