I sommer begyndte et nyt kapitel for det historiske badehotel Villa Lejet i nordsjællandske Tisvildeleje.

Her genåbnede hotellet med Thomas Castberg og Camille Louise Christiansen som ny ejerduo. Sammen ønsker de at løfte Villa Lejet ind i en moderne tid med respekt for stedets stolte historie. Og til den opgave bringer de to forskellige fagligheder og erfaringer fra hver sin del af branchen.

Thomas Castberg, medejer og direktør på Hotel Villa Lejet i Tisvilde. Foto: PR

Thomas Castberg, medejer og direktør på Hotel Villa Lejet i Tisvilde. Foto: PR

Thomas Castberg er kok og af mange bl.a. kendt fra sin medvirken som dommer i tv-programmet Masterchef.

Camille Louise Christiansen er knap så kendt et navn, men hun kommer til gengæld med stor erfaring fra hotelbranchen og en hoteluddannelse fra Schweiz. Som forretningspartnere supplerer de dermed hinanden i et krydsfelt mellem hotelfaget og gastronomi.

Camille Louise Christiansen, medejer på Hotel Villa Lejet i Tisvilde. Foto: PR

Camille Louise Christiansen, medejer på Hotel Villa Lejet i Tisvilde. Foto: PR

Villa Lejet set fra oven. Foto: PR

Villa Lejet set fra oven. Foto: PR

Et stærkt branchefællesskab i ryggen
Med det nye kapitel følger også et nyligt indgået medlemskab af HORESTA. Thomas Castberg fremhæver især på den juridiske rådgivning og sparring på personaleområdet som årsager til, at Villa Lejet har meldt sig ind.

Med sin tidligere erfaring fra restaurationsbranchen kendte han i forvejen værdien af at have branchespecifik rådgivning helt tæt på. Samtidig fremhæver han HORESTAs løbende arbejde med branchens rammevilkår som vigtigt for indmeldelsen.

Villa Lejet ligger i naturskønne omgivelser. Foto: PR

Villa Lejet ligger i naturskønne omgivelser. Foto: PR

Historien skal drives videre – ikke viskes ud
Villa Lejet, som ligger i gåafstand til den nordsjællandske kyst, har rødder helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor ejendommen oprindeligt blev opført som en købmandshandel. Siden har stedet fungeret som hotel i mere end 100 år.

Det er en historie, de nye ejere ikke har ønsket at viske ud. Men ambitionen er at skabe deres egen fortolkning af, hvad et moderne hotel kan være i Tisvildeleje i 2026 - med et fokus på mere end stranden og sommerlivet alene.

”Vi vil gerne bevæge os lidt væk fra det klassiske badehotel. Vi ser stedet som et stort sommerhus med små værelser, hvor gæsterne får deres eget 'sommerhus væk fra sommerhuset', som vi kalder det. Et full service-sommerhus med butler, om man vil,” lyder det med et smil i stemmen fra Thomas Castberg, der er medejer og direktør.

Han ønsker samtidig, at Villa Lejet skal være tæt forbundet med hele området omkring Tisvildeleje og være en destination, der har noget at byde på – både om sommeren og uden for højsæsonen.

Værelse med kig til naturen. Foto: PR

Værelse med kig til naturen. Foto: PR

Et lille hotel, hvor maden fylder meget
Med 21 værelser er Villa Lejet et mindre hotel. Men netop den mindre skala giver ifølge Camilla og Thomas muligheden for at have kvalitet, nærvær og den personlige gæsteoplevelse tættere på i den daglige drift.

Ifølge Thomas Castberg er ambitionen også at være mere end et hotel.

"I kraft af hotellets størrelse er restauranten en central del af forretningen. Vi håber, at Villa Lejet med tiden ikke alene er bliver et sted, folk forbinder med overnatning, men også sted, man opsøger for at nyde et lækkert måltid," siger Thomas Castberg.

Udgangspunktet for den gastronomiske linje hos Villa Lejet er lokale råvarer, høj kvalitet og et køkken, der ikke kan sættes ét nationalitetsmærke på, fremhæver Thomas.

”Vi sætter ikke et mærkat på maden. Maden er nordisk i udtrykket, men vi henter inspiration fra hele verden. Det er råvarerne og deres høje kvalitet, der dikterer produktet.”

Første sommer gav tro på konceptet
Efter åbningen 1. juli har den første sommer været en mulighed for at teste ambitionerne i praksis. Og de første måneder har ifølge Thomas Castberg bekræftet ejerne i, at de har ramt noget, gæsterne efterspørger.

”Efter de første tre måneder kan vi nu se, at vi har ramt noget rigtigt. Det betyder ikke, at alt ligger fast. Driften bliver fortsat justeret. Vi vil eksempelvis gerne udvikle os mere inden for selskaber, møder og konferencer. Vi går til arbejdet med store ambitioner men samtidig en ydmyghed over for stedet. Nu glæder os vi os til nu at tage hul på efteråret,” afrunder Thomas Castberg.

Er du ikke medlem af HORESTA, og ønsker du at vide mere?

Læs mere her

Flere kæder bejler til nyt hotel på Frederiksberg

En eksisterende bygning tæt ved Flintholm Station kan blive omdannet og udvidet til et nyt hotel. Udvikleren Tanmia er i dialog med flere mulige operatører, mens lokalplanforslaget nu er sendt i offentlig høring.

Nye hoteller løfter overnatningstal i flere kommuner

Ny hotelkapacitet og nye resorts har bidraget til vækst i antallet af overnatninger i flere danske kommuner. Køge topper listen over den procentvise fremgang, mens også kommuner som Sønderborg, Billund og Fredericia ligger blandt de 20 med størst vækst.

Log ind