Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Esbjerg Kommune har sendt et planforslag for havneområdet Dokken i offentlig høring. Projektet skal udvikle området til et nyt bykvarter med blandt andet hotel- og konferencefaciliteter, erhverv, restauranter og et mindre antal butikker.

Forslaget omfatter et område på knap 38.000 kvadratmeter og giver mulighed for opførelse af bygninger i op til 13 etager samt et højhus på 24 etager. Den samlede bebyggelse kan udgøre op til 102.000 kvadratmeter.

Et flertal i Plan-, By- og Lokalsamfundsudvalget har godkendt forslaget, mens Enhedslistens Henning Hyllested stemte imod. Han frygter, at øget byliv og erhvervsaktiviteter på havnen kan skabe konflikter med de eksisterende havnevirksomheder.

Hotelprojektet på Dokken er ikke det eneste aktuelle hotelbyggeri i Esbjerg. Tidligere i år godkendte byrådet også en lokalplansændring, der gør det muligt at opføre et hotel i 16 etager i et erhvervsområde tæt på havnen.

Læs hele historien på Turistmonitor

Kendt hotel i Skagen reducerer underskuddet

Brøndums Hotel kom også ud af 2025 med røde tal på bundlinjen, men underskuddet blev markant mindre end året før. Regnskabet offentliggøres samtidig med, at Arp-Hansen Hotel Group afventer myndighedernes stillingtagen til planerne for hotellet.

HORESTA advarer mod nyt Airbnb-loft i Midtjylland

Korttidsudlejning er ikke kun en udfordring i storbyerne. Midtjysk kommune overvejer nu at hæve loftet for korttidsudlejning fra 70 til 100 dage om året. Det får HORESTA til at advare mod en beslutning, der vil ramme lokale overnatningsvirksomheder uden at løse et reelt behov.

Log ind