Højere bøder, skrappere kontrol og nye muligheder for at gribe ind over for ulovlig korttidsudlejning. Det er nogle af de tiltag, regeringen lægger op til i sit nye lovforslag, som havde høringsfrist onsdag den 21. oktober.

HORESTA har afleveret sine bemærkninger til forslaget.

Og selv om organisationen ser positivt på flere af initiativerne, mangler der fortsat et helt centralt redskab til at komme de såkaldte skyggehoteller til livs: Et krav om, at udlejere skal registreres.

Højere bøder løser ikke problemet alene
Lovforslaget lægger bl.a. op til bøder på op til 100.000 kroner pr. lejlighed ved alvorlige overtrædelser. Samtidig skal myndighederne have bedre mulighed for at indhente oplysninger fra udlejere og platforme som Airbnb og Booking.com samt kræve ulovlige annoncer fjernet eller bookinger blokeret.

Men ifølge HORESTA er det ikke tilstrækkeligt at skærpe straffen, hvis myndighederne fortsat har svært ved at opdage, hvem der i praksis bryder reglerne.

Derfor ønsker HORESTA, at alle udlejere skal registreres, og at udlejningsplatformene automatisk indberetter til en fælles platform, hvor mange dage den enkelte bolig bliver udlejet. Oplysningerne skal samles på tværs af platformene, så det bliver muligt at opdage, hvis en bolig udlejes mere end tilladt på tværs af forskellige udlejningsplatforme.

HORESTA håber på yderligere stramninger
Med høringsfristen overstået er det nu op til politikerne at gennemgå de indkomne bemærkninger og tage stilling til, om lovforslaget skal justeres.

"Vi håber, at politikerne vil lytte til de input, der er kommet i høringsperioden, og bruge dem til at gøre den nye lovgivning endnu bedre. Det er positivt, at man vil slå hårdere ned på ulovlig korttidsudlejning, men hvis kontrollen for alvor skal virke, skal myndighederne også have de nødvendige oplysninger. Derfor håber vi fortsat, at registreringspligt og automatisk indberetning bliver en del af den endelige lovtekst," siger Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA.

HORESTA peger samtidig på, at manglende kontrol med korttidsudlejning kan skabe ulige konkurrencevilkår mellem hoteller, der skal leve op til omfattende branchekrav og lovgivning og private aktører, der på den anden side driver omfattende overnatningsvirksomhed udenom lovgivningen.

"Det handler ikke om at forhindre almindelige boligejere i at udleje deres bolig i ny og næ. Målet er at stoppe dem, der systematisk omgår reglerne og driver skyggehoteller. Vi har nu en mulighed for at få skabt en mere effektiv kontrol og mere fair konkurrencevilkår. Den mulighed håber vi, at politikerne vil gribe, inden lovforslaget bliver endeligt vedtaget," siger Maria Olafsson.

Lovforslaget ventes efter planen at kunne træde i kraft den 1. juli 2027. Inden da skal Folketinget tage stilling til høringssvarene og den videre behandling.