Natten mellem den lørdag den 28. marts og søndag den 29. marts overgår vi fra vinter- til sommertid. Det betyder, at natportier og andre, der er på arbejde på dette tidspunkt, får forkortet deres vagt med en time.

Som virksomhed skal man være opmærksom på dette skift, når man laver løn.

”Selvom medarbejderens effektive arbejdstid bliver en time kortere på grund af skiftet til sommertid, har medarbejderne krav på betaling for den time, de mister, da medarbejderen altid skal have løn for de timer, medarbejderen er garanteret,” forklarer Jesper Juhlin, advokat hos HORESTA. 

På samme måde skal man være opmærksom, når vi til efteråret overgår fra sommertid til vintertid, hvor vagten kan blive 1 time længere, hvorfor medarbejderen skal honoreres, hvis medarbejderen arbejder udover garantitimerne.

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, kan HORESTA-medlemmer kontakte HORESTA for nærmere rådgivning ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter på 35 24 80 40.

Jesper
Advokat
Jesper Juhlin

Kend reglerne når sygdom rammer ferien

Hvis en medarbejder bliver syg i forbindelse med ferie, kan det få betydning for både ferieafholdelse og virksomhedens planlægning. Reglerne afhænger blandt andet af, om sygdommen opstår før eller efter feriens begyndelse. Få overblikket her.

HORESTA Play: Folkemøde med grin, dilemmaer og politiske diskussioner

Fra Airbnb og fritidsjob til bureaukrati og afgifter. HORESTAs fire debatter på Folkemødet tog fat i nogle af de spørgsmål, der fylder mest for hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Fredagens afsluttende debat blev samtidig en underholdende finale på tre dage i Allinge.

Log ind