Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Uber Eats er lanceret i Danmark med levering fra omkring 500 restauranter i København. HORESTAs administrerende direktør Jeppe Møller Herskind ser positivt på konkurrencen og vurderer, at flere aktører kan styrke markedet for takeaway.

Ifølge HORESTA er takeaway blevet en vigtig del af mange restauranters drift efter corona. Samtidig peger Jeppe Møller Herskind på, at gebyrerne fra platformene kan udfordre indtjeningen for nogle virksomheder.

Lanceringen møder kritik fra blandt andre FH og EU-parlamentariker Marianne Vind, der advarer mod platformsarbejde og usikre ansættelsesforhold for budene. Uber Eats oplyser, at virksomheden anvender en hybridmodel med både selvstændige bude og ansatte gennem samarbejdspartnere.

Læs hele historien på TV 2

Cofoco sætter ny overskudsrekord

Restaurant- og hotelkoncernen Cofoco leverede i 2025 det bedste regnskab i virksomhedens historie. Både omsætning og overskud oversteg ledelsens forventninger.

Fem markante hoteller vender tilbage til HORESTA

Flere profilerede hoteller har valgt HORESTA til. Det glæder brancheorganisationen, der ser de nye medlemskaber som en stærk tillidserklæring til den specialiserede rådgivning og det faglige fællesskab, de får gennem medlemskabet.

Sommerens vigtigste tjek: Unge medarbejdere

Sommeren betyder mange nye unge medarbejdere, men også øget fokus fra Jobpatruljen og myndighederne. Et enkelt tjek af arbejdstid, opgaver og oplæring kan være med til at sikre både lovgivning, et godt arbejdsmiljø og en tryg start på arbejdslivet for de unge.

Log ind