Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Københavns Lufthavn kunne i 2025 notere sig for det højeste antal passagerer i lufthavnens historie. Med 32,4 mio. rejsende blev den tidligere rekord fra 2018 overgået med mere end 2 mio. passagerer.

Ifølge kommerciel direktør i Københavns Lufthavn Peter Krogsgaard skyldes fremgangen især åbningen af 47 nye ruter til blandt andet Kina, Indien og Vietnam, så lufthavnen i alt havde 367 ruter og 62 opererende selskaber i 2025. Transfertrafikken steg med 27 pct., og næsten hver fjerde rejsende brugte lufthavnen som knudepunkt.

Peter Krogsgaard fremhæver, at de mange forbindelser styrker turisme, handel og investeringer, og at transfertrafikken bidrager til vækst og arbejdspladser i Danmark. Københavns Lufthavn markerede desuden 100-års jubilæum i april 2025.

Læs hele historien på Turistmonitor

Turismebranchen klar med krav i valgkamp

Flere danske brancheorganisationer vil bruge valgkampen til at sætte turismens rammevilkår på dagsordenen. HORESTA peger på investeringer, konkurrenceevne og korttidsudlejning som centrale emner.

Mødeturisme i provinsen kræver fælles løft

743 mødeplanlæggere har bidraget til nye analyser af potentialet for international mødeturisme uden for de største byer. Resultaterne peger på betydelige muligheder, men også på behovet for en langsigtet og koordineret indsats.

Helsingør søger titel som kulturhovedstad

Byrådet har afsat midler til at udarbejde en ansøgning om at blive Europæisk Kulturhovedstad 2032. Flere danske byer har meldt deres interesse. Den endelige afgørelse træffes næste år.

Log ind