Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turister og lokale kan i 2026 se frem til en række nye oplevelser i hele Danmark.

I Skagen åbner museumsprojektet Maskinrummet med veteranbiler og børneområde, mens Zoo i København den 5. februar indvier en 160 meter lang leopardtunnel.

På Sjælland genskaber Oplevelsescenter Nyvang hotellet fra Badehotellet, og på Bornholm åbner både nye trætophytter i Rutsker Højlyng og et nyt spaområde ved Stammershalle Badehotel.

I Kerteminde genåbner Fjord & Bælt med nye faciliteter og odderhave, og ved Tønder arbejder man på at åbne et museum for møbeldesigneren Hans J. Wegner.

Herning Messecenter byder fra påske og frem til august på en Minecraft-udstilling, og naturinteresserede kan glæde sig til Gudenåstien – en ny 175 kilometer lang vandrerute – samt cykel- og vandreruten Køsten langs Falsters kyst.

Læs hele historien hos Politiken

Brancheoptimisme i 2026 trods global uro og stigende omkostninger

Dansk turisme går ind i 2026 med rekordhøjt forbrug og høj beskæftigelse. HORESTAs direktør Jeppe Møller-Herskind fremhæver særligt gastroturisme og politisk opbakning som drivkræfter. Trods inflation og global uro oplevede dansk turisme et stærkt 2025.

Log ind