Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Mandag den 12. januar bliver en særlig dag for både københavnere og turister, når Rundetårns øverste kuppel efter næsten 100 år løftes af for at blive restaureret.
Kuppelen, der blev monteret i 1929, er i dag så medtaget af vand- og fugtskader, at det historiske observatorium står foran en nødvendig renovering. Rundetårn, som blev opført i 1642 under Christian IV, har i årtier været en af byens mest besøgte turistattraktioner. Restaureringen indledes kl. 08.00, hvor en kæmpekran og et hold specialister vil forsøge at løfte kuplen forsigtigt af – en operation, der ventes at tage under 15 minutter, hvis vejret tillader det.
En byggeplads er opstillet omkring tårnets fod, og interesserede kan overvære løftet fra gadeplan.
Ifølge Rundetårns direktør Jeanette Bursche sker restaureringen med stor respekt for både bygningsværkets historie og håndværkets traditioner. Indvendige afstivninger skal sikre, at kuppelen bevarer sin form under hele processen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Møn udvalgt som globalt rejsemål af New York Times
11-01-2026
-
Turismeministeren kurs splitter turismebranchen
11-01-2026
-
Flammen udvider med ny restaurant i Nordjylland
11-01-2026
-
Systematiske falske bookinger ramte kendt restauratør i Silkeborg
11-01-2026
-
Internationalt: Verdens største rutsjebane åbnet i Saudi-Arabien
11-01-2026
-
Nu løftes Rundetårns kuppel af til restaurering
11-01-2026
-
AROS fastholder høj interesse med over 500.000 gæster
11-01-2026