Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I København er 17 hotelprojekter i Indre By i øjeblikket sat på pause, mens de afventer politisk behandling. Det får nu HORESTA til at reagere, da organisationen ser det som et kritisk signal for turismeerhvervet.

Adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, advarer mod, at byen igen er ved at bevæge sig i en retning, hvor turismen modarbejdes. Han henviser til tidligere debatter om udeservering, bevillinger og forslag om turistskat.

Ifølge HORESTA er hotellerne en vigtig del af en sund turismestruktur, fordi de samler gæster ét sted og drives professionelt med hensyn til både gæster og lokalområder.

Jeppe Møller-Herskind mener, at det er skævt at placere hotellerne som problemet i debatten om turismelede. I stedet peger han på korttidsudlejning som Airbnb som en langt større udfordring, fordi disse gæster bor midt i beboelsesejendomme og kommer tæt på københavnernes hverdag.

Det forventes, at politikerne i Københavns Kommune træffer beslutning om de ventende hotelprojekter i marts.

Læs hele historien på Turistmonitor

Log ind