Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Rungstedgaard oplever ifølge hotellet, at flere virksomheder efterspørger aktiviteter, der kan supplere det faglige program og give deltagerne fælles oplevelser i løbet af mødedagen.
Derfor udvides konceptet ”Det lille ekstra” nu med fem nye mødeoplevelser: Den Grønne Grill, Pause & Pinde, Beers & Boules, Is & Inspiration og Vin & Vandkant.
Aktiviteterne tager blandt andet gæsterne med i Rungstedgaards økologiske køkkenhave, ud i skulpturparken og ned til vandet. Der indgår også blandt andet hjemmelavet is, øl brygget på humle fra Rungstedgaard og forskellige konkurrencer.
”Vi oplever, at mange virksomheder gerne vil supplere deres møder med noget, der skaber nærvær og gode samtaler. Det behøver ikke nødvendigvis at være en stor aktivitet. Nogle gange er det faktisk de små oplevelser, der gør den største forskel,” siger hoteldirektør Jens Frank Mikkelsen.
Med udvidelsen ønsker Rungstedgaard at koble møder tættere sammen med natur, gastronomi og fællesskab.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Koldingfjord udnævner to nye chefer
22-10-2026
-
Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF
22-10-2026
-
Københavns hotelstop nærmer sig politisk behandling
22-10-2026
-
Fem danske hoteller får nye ejere
22-10-2026
-
Scandic tager afsked med mangeårig direktør
22-10-2026
-
Comwell henter ny direktør efter fyringsrunde
22-10-2026
-
Ny køkkenchef og restaurantchef skal udvikle Anneberg Spisehus
22-10-2026
-
Internationalt: EU gransker Booking.com efter svindelanmeldelser
22-10-2026