Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter flere års udvikling åbner Egtvedpigens Verden den 6. juni. Det nye museum tager udgangspunkt i fortællingen om Egtvedpigen, der blev fundet i en gravhøj nær Egtved i 1921, og som har bidraget med vigtig viden om bronzealderen.

Museet er udviklet af Vejlemuseerne og er opbygget som en oplevelse, hvor både indendørs udstillinger og det omkringliggende landskab indgår. Besøgende kan bevæge sig gennem fem zoner med fokus på Egtvedpigens liv og tiden, hun levede i.

Egtvedpigens Verden er en del af en større indsats for at udvikle turismen langs Hærvejen. Ud over museet etableres et formidlingssted på Haraldskær Avlsgård, mens Anesminde ombygges til samlingssted for turister, cyklister og vandrere.

Nordea-fonden har støttet projekterne med 45 mio. kr., heraf 30 mio. kr. til det nye museum. Samtidig arbejder Egtved Udviklingsråd på tiltag, der skal få gæster til at opholde sig længere i området.

Læs hele historien på Turisme24

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme

Flere danskere vælger ophold i Danmark eller kortere rejser i Europa i påsken. Samtidig kan Danmark få flere udenlandske gæster, fordi landet opfattes som en stabil destination. Tendensen ses i både søgedata og forventninger fra turismeaktører.

Log ind