Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Medlemmerne i HORESTA Region Hovedstaden har valgt en ny regionsbestyrelse for den kommende periode. Sammensætningen tæller både erfarne brancheprofiler og nye kræfter, der skal repræsentere medlemmerne i hovedstadsområdet.

Claus Nielsen, CEO hos Sinatur Hotel & Konference, fortsætter som formand for bestyrelsen, der derudover består af Christopher Valentin, COO for Go Hotels, Lars Børsting, politisk chef hos REKOM Group, Michael Stensgaard, administrerende direktør hos fonden DGI Huset Herning, Jesper Marcussen, restauratør hos Pluto Group, Flemming Christophersen, CEO hos Pincho Nation Danmark, Jon Rex Laugen, corporate lawyer hos Sovino Brands, Jeppe Møller-Herskind, CEO i HORESTA, samt Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA.

Kenneth Pedersen, CEO i Charlottehaven, er blandt de nye medlemmer i bestyrelsen. Kenneth Pedersen peger på, at politisk engagement bliver centralt i den kommende periode, hvor branchen står over for udfordringer som adgang til kvalificeret arbejdskraft og den grønne omstilling.

Samtidig vil den nye bestyrelse arbejde for at styrke samarbejdet og fællesskabet blandt medlemsvirksomhederne i regionen.

Læs hele historien på Turisme.nu

Læs også mere hos Turisme24

Undgå bod: Husk opkrævninger fra PensionDanmark

Manglende pensionsbetalinger kan ende i fagretlige sager og bod. Få overblik over hvordan opkrævningerne fra PensionDanmark fungerer, hvor du finder dem, og hvad du skal være opmærksom på for at undgå unødige omkostninger.

Efter branden i Schweiz: Har du styr på brandsikkerheden?

Forebyggelse og klare planer kan være afgørende, når en brand pludselig opstår, og minutterne bliver afgørende. HORESTA og DBI inviterer til et webinar, der sætter fokus på brandsikkerhed i praksis. Her får du viden, du kan bruge direkte i din daglige drift.

Log ind