Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den amerikanske fastfoodkæde Kentucky Fried Chicken planlægger at genåbne i Danmark i samarbejde med Nordic Service Partners efter konkursen i den tidligere danske organisation sidste år.

Ifølge en pressemeddelelse skal samarbejdet genopbygge brandets tilstedeværelse og introducere et nyt menukoncept. De første tre restauranter forventes at åbne i København i 2026, hvor den første placeres i Field’s på Amager.

På længere sigt er ambitionen at udvide til resten af landet.

Konkursen fulgte efter en dokumentar om håndtering af datomærkning på kyllingekød, hvilket førte til kontrolbesøg og lukning.

KFC oplyser, at der fremover vil være fokus på høje standarder.

Nordic Service Partners driver i dag 24 KFC-restauranter i Sverige, mens kæden globalt har mere end 30.000 restauranter i 145 lande.

Læs hele historien på FødevareWatch

Log ind