Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ifølge Wall Street Journal faldt udenlandske turisters forbrug i USA i juli 2025 til ca. 11,3 mia. dollar – næsten 3 pct. lavere end samme måned året før.

Når transport og øvrige rejseudgifter medregnes, er det samlede internationale forbrug ned omkring 1 pct. Set over hele året ligger tallene dog fortsat lidt højere end i 2024.

Årsagerne kan være en stærk dollar, stigende priser på hoteller og restauranter samt øget konkurrence fra billigere destinationer.

Faldet er markant, da turisternes forbrug udgør omkring en femtedel af USA’s eksport af tjenesteydelser.

Læs mere hos The Wall Street Journal

Internationalt: Gigaopkøb samler nordiske rejsegiganter

Norwegian har indgået aftale om at købe Nordic Leisure Travel Group for 5,4 mia. kr. Handlen vil samle flere af Nordens største rejse- og feriebrands i én koncern og skal styrke væksten på tværs af flyrejser, hoteller og ferieoplevelser.

Lars Larsen Group udvider med konferencecenter

Lars Larsen Group styrker sin position inden for møder, konferencer og events med opkøbet af Gubsø Garage i Silkeborg. Konference- og eventcenteret bliver en del af koncernens voksende portefølje af hoteller, restauranter og mødefaciliteter.

Log ind