Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Core Hospitality har netop afsluttet en markant udvidelse af A Place To Hotel Esbjerg, der nu rummer 214 værelser – en stigning på 97.

Værelserne er skabt ved at konvertere tidligere lejeboliger og indrettet som lejligheder med eget tekøkken, altan og adgang til vaskeri og fitness.

Ifølge hoteldirektør Helle Tingberg passer faciliteterne særligt godt til erhvervsrejsende og gæster med længere ophold. Udvidelsen bringer Core Hospitalitys samlede danske værelsesportefølje op på 2.094 og markerer en strategisk satsning i Esbjerg.

“Vi tror på byens styrkede rolle som energi- og erhvervshub,” siger Peter Haaber, adm. direktør i Core Hospitality. En rebranding af hotellet er planlagt i 2026. Koncernen driver i alt 19 hoteller i Danmark og Norge under bl.a. Marriott-brandet.

Læs hele historien på Turisme24

Brancheoptimisme i 2026 trods global uro og stigende omkostninger

Dansk turisme går ind i 2026 med rekordhøjt forbrug og høj beskæftigelse. HORESTAs direktør Jeppe Møller-Herskind fremhæver særligt gastroturisme og politisk opbakning som drivkræfter. Trods inflation og global uro oplevede dansk turisme et stærkt 2025.

Log ind