Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Mens danskernes rejseaktivitet til USA er faldet siden Donald Trumps præsidentperiode, går udviklingen den modsatte vej for amerikanske turister i Danmark – nærmere bestemt i hovedstaden.
Ifølge Wonderful Copenhagen steg antallet af amerikanske overnatninger i hovedstaden med 17 pct. i første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.
USA er nu det næststørste internationale marked og står for den største vækst i absolutte tal. Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, glæder sig over tallene og håber på en fortsat positiv udvikling.
Undersøgelser viser, at amerikanske turister har større tendens til at søge ud af København end gennemsnittet. Det ses bl.a. i Helsingør, hvor amerikanere udgør den største internationale gruppe på Kronborg Slot. Wonderful Copenhagen arbejder målrettet på at fordele de internationale gæster bredere ud i landet.
Hovedstadens samlede vækst i overnatninger i første kvartal er på 3 pct., drevet af oversøiske markeder som USA og Storbritannien samt sydeuropæiske lande som Italien og Frankrig.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotelhandler tegner sig for rekordstor andel af ejendomsmarkedet
10-05-2025
-
Milliardpotentiale i vinterturisme: Q1 skal booste København
10-05-2025
-
Tidligere hotelchef i Washington DC skal lede boutiquehotel i Ørestad
10-05-2025
-
44 kunstportaler skal gøre Odense til international kulturby
10-05-2025
-
Erfaren brancheprofil skal løfte Hotel Phønix
10-05-2025
-
Påskens placering sender overnatningstal ned
10-05-2025
-
Rekordmange amerikanere vælger København som feriemål
10-05-2025
-
Økomærke giver Vingsted adgang til offentlige kunder
10-05-2025