Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Radisson Hotel Group har netop åbnet sit første Net Zero-hotel i Manchester og følger op med et hotel i Oslo til juli. Begge er ombyggede, eksisterende hoteller, som nu lever op til kravene i Greenhouse Gas-protokollen for Scope 1, 2 og 3. Det indebærer brug af 100 pct. vedvarende energi og indsats mod spild i bl.a. forsyningskæder. Resterende udledninger kompenseres gennem CO₂-kreditter i samarbejde med Agreena.

Ifølge næstformand Federico J. González er det afgørende at fokusere på eksisterende byggeri, da størstedelen af de bygninger, der skal være klimaneutrale i 2050, allerede er opført.

Han fremhæver, at omstillingen kan lade sig gøre gennem en målrettet strategi, som i Manchester og Oslo er blevet verificeret af TÜV Rheinland. Radisson driver i dag mere end 1.500 hoteller globalt under brands som Radisson Blu, Park Inn og Radisson RED.

Læs hele historien på Standby.dk

København åbner for flere hotelprojekter

Politikerne afviser et generelt stop for nye hoteller i Indre By og på Vesterbro. Beslutningen giver mulighed for øget kapacitet og vækker opbakning fra HORESTA.

København åbner døren for nye hoteller efter politisk beslutning

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har besluttet at droppe et generelt §14-forbud mod hotelprojekter i Indre By og på Vesterbro. I stedet gives der mulighed for flere af de projekter, der tilfører ny hotelkapacitet til byen. HORESTA glæder sig over beslutningen, som både styrker turismen og beskytter byens boligområder.

Log ind