Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Første kvartal er fortsat en stor udfordring for hovedstadens turisme. Selvom antallet af overnatninger er steget siden 2019, er belægningsgraden i januar og februar faldet fra 62 pct. til 52 pct., selv med 30 pct. flere hotelsenge.

I artiklen bringes det op, at der ligger et milliardpotentiale i at bringe Q1 op på niveau med resten af året, der i 2024 havde en gennemsnitlig belægningsgrad på 71 pct. Og så peges der på lavere priser, plads i hverdage og øget interesse fra turister fra varme lande som faktorer, der kan udnyttes.

Wonderful Copenhagens direktør Søren Tegen Pedersen kalder vinterturismen en stor opgave og mener, at øget markedsføring og flere events som Copenhagen Light Festival er afgørende. Også hotelbranchen efterlyser flere kongresser og aktiviteter i årets første måneder.

Sandra Weinert fra Guldsmeden Hotels fremhæver potentialet i hverdagene og ønsker klarere regler for Airbnb. Med det rette fokus kan Q1 blive en styrkeposition fremfor en svaghed for Københavns turisme.

Læs hele historien på Turistmonitor

Rekordmange amerikanere vælger København som feriemål

København oplever stor fremgang i amerikanske overnatninger, og hovedstaden kan i 2025 forvente at runde 1 mio. amerikanske overnatninger for første gang. Turismens minister kalder udviklingen en styrke for det dansk-amerikanske forhold.

Påskens placering sender overnatningstal ned

Et uheldigt sammenfald i kalenderen har sendt marts’ overnatningstal ned. Tal fra Danmarks Statistik viser et samlet fald på 25 pct., men udsigterne for resten af året giver branchen grund til fornyet optimisme. Især tyske turister står bag de fremadrettede stigninger.

Log ind