Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ejendommen, der huser Comwell H.C. Andersen Odense, er blevet opkøbt af ejendomsudvikleren AKF, Sampension og Comwell Hotels i fællesskab. Investeringen skal styrke samarbejdet mellem parterne og udnytte potentialet i Odenses vækst som turist- og konferenceby.

Hotellet ligger centralt i byen og rummer 157 værelser, restaurant, konferencefaciliteter og casino. Comwell Hotels fortsætter som driftsoperatør, som de har været siden 2020. Planer om udvikling og udvidelse af hotelkapaciteten er allerede på tegnebrættet.

Ifølge AKF’s adm. direktør Ino Dimsits er opkøbet en strategisk investering i både ejendommen og byens udvikling.

Sampension fremhæver muligheden for at skabe et bæredygtigt hoteltilbud i samarbejde med Comwell og AKF, og Comwells direktør Peter Schelde understreger ønsket om at bidrage til Odenses position som konference- og kulturby.

Læs hele historien på Turistmonitor.dk

13 hotelprojekter i København kan blive bremset

Et politisk udvalg i Københavns Kommune skal i næste uge tage stilling til et muligt paragraf 14-forbud mod 13 hotelprojekter i Indre By og på Vesterbro. Et forbud kan midlertidigt standse projekterne, mens der udarbejdes nye lokalplaner.

Log ind