Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Autocamperturismen har vakt opsigt i regeringens arbejdsgruppe, hvor uenigheden om reglerne for autocampere på lystbådehavne er tydelig. HORESTA og Camping Outdoor Danmark argumenterer for, at overnatning skal ske under campingreglementet, mens AutoCamperRådet og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark mener, der blot er tale om parkering.

HORESTA, repræsenteret af erhvervsjuridisk chef Kaare Friis Petersen, kritiserer forholdene som konkurrenceforvridende over for campingpladser og henviser til, at campering er dokumenteret i praksis.

Kirsten Munch Andersen, direktør i Camping Outdoor Danmark, ser behov for ens regler og fokus på gæstesikkerhed. AutoCamperRådet ønsker en ny kategori – stellpladser – uden yderligere krav.

Minister for byer, landdistrikter og turisme, Morten Dahlin (V), ventes at komme med et udspil, der kan skabe afklaring før næste sæson.

Læs hele historien på Turistmonitor

HORESTAs medlemmer: Unfair konkurrence er et udbredt problem

Offentligt støttede aktører presser hoteller og restauranter i store dele af landet. En ny medlemsundersøgelse bekræfter det billede, HORESTA møder igen og igen – og er baggrunden for, at vi nu går mere offensivt til værks over for kommunerne.

Log ind