Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ubers opkøb af Danmarks største taxaselskab, Dantaxi, skal nu undersøges for mulig konkurrenceforvridning. Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som har gjort brug af en særlig bestemmelse i konkurrenceloven.

Ifølge reglerne kan styrelsen kræve anmeldelse af fusioner, der ellers ikke ville være underlagt krav, hvis den vurderer, at aftalen kan skade konkurrencen, og de involverede virksomheder omsætter for mindst 50 mio. kr. i Danmark.

Styrelsen lægger i sin vurdering vægt på, at Uber allerede samarbejder med selskabet Drivr, som hurtigt er blevet en vigtig aktør i taxibranchen. I dette samarbejde stiller Uber sin app til rådighed, mens Drivr leverer kørsel med chauffører og biler.

Ifølge myndighederne kan kombinationen af opkøbet og eksisterende samarbejder give Uber en dominerende position. Uber og Dantaxi har nu frist til den 15. september til at indsende en formel anmeldelse af fusionen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Læs hele historien på Travel News

Blandet modtagelse af Venstres turismeudspil

Flere aktører i turismeerhvervet ser positive takter i Venstres nye turismeudspil, men der peges også på uklarheder og risici. Især regler for autocampere skaber debat.

HORESTA glæder sig over Venstres udspil for campingbranchen

HORESTA udtrykker glæde for Venstres udspil for campingbranchen. Men man advarer mod ureguleret autocamperområde, der kan skævvride konkurrencen. Torsdag samlede HORESTA folketingspolitiker fra Danmarksdemokraterne og et af HORESTAs campingmedlemmer i Korsør til en snak om campingturisme.

Log ind