DA’s Uddannelsespris er en økonomisk bevilling fra Arbejdsgiverforeningens Jubilæumsfond, der støtter lærlinge og elever i deres faglige udvikling. Ansøgninger er nu åbne, og som restaurant, hotel eller turismevirksomhed kan du derfor nu indstille en af dine lærlinge eller elever til DA’s Uddannelsespris.
Med prisen kommer en økonomisk bevilling, som kan bruges til bl.a. til videreuddannelse, udlandsophold eller deltagelse i fagkonkurrencer såsom EuroSkills.
Kriterier for ansøgning
For at komme i betragtning skal man være lærling eller elev på en erhvervsuddannelse og have en læreplads. Du kan også være færdiguddannet faglært.
For at få økonomisk støtte fra Arbejdsgiverforeningens Jubilæumsfond gælder overordnet tre krav:
- Ansøgeren skal indgå i et ansættelsesforhold hos en virksomhed, f.eks. som lærling/elev, eller være ansat med en afsluttet erhvervsuddannelse
- Ansøgeren skal have relevant erhvervserfaring (for eksempel gennem en læreplads)
- Ansøgere, der alene har en gymnasieuddannelse, eller er i gang med en videregående uddannelse kan ikke modtage støtte
Deadline for tilmeldinger er tirsdag den 1. april 2025.
Læs mere og find ansøgningsskema
Prisoverrækkelsen finder sted ved reception mandag den 28. april kl. 15:00-17:00 i Dansk Arbejdsgiverforenings lokaler på Vester Voldgade 113, 1552 København V.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Koldingfjord oplever vækst i sommergæster
01-08-2025
-
Bakken forventer stærk afslutning på sæsonen
01-08-2025
-
Restaurant Flammen slår dørene op til ny restaurant i Hillerød til september
01-08-2025
-
Europæiske turister søger mening og mad i 2025
01-08-2025
-
Rox Resort åbner i november med internationale ambitioner
01-08-2025
-
Hansens Is starter akademi for unge på kanten
01-08-2025
-
Landmænd åbner markerne for miniferier i naturens navn
01-08-2025