Mængden af emballage i det danske samfund skal bringes ned. Derfor kommer der fra næste år afgifter på en stor del af emballagen, og afgifterne bliver pålagt virksomheder, der har producentansvar.
Det forventes, at omkring 40.000 danske virksomheder vil blive pålagt producentansvar. Det betyder, at de får ansvaret for - og omkostningen - ved håndtering af emballager efter brug.
Reglerne for håndteringen af emballageaffaldet og miljøgraduerede afgifter bliver fastlagt i løbet af det næste års tid, og producentansvaret forventes derfor at træde i kraft medio 2025.
Men allerede i år skal man som virksomhed registrere sig hos Dansk Producentansvar (DPA) og indberette sin forventede emballagemængde.
Deadline for registrering og for indberetning af emballagemængder er den 31. august
I er omfattet af de nye regler, hvis I lægger, fylder eller pakker produkter ind i noget for at gøre dem tilgængelige for forbrugere og/eller virksomheder i Danmark.
I kan med fordel bruge Miljøstyrelsens vejledning til at finde ud af, om det er tilfældet. I kan også få vejledning på Producentansvar.dk (DPA).
Yderligere information om definition af ”producent” kan I finde på Miljøstyrelsens hjemmeside.
I er naturligvis også velkomne til at kontakte HORESTAs fødevarechef, Tine Skriver, på tsk@horesta.dk og tlf. 35 24 80 80, hvis I har spørgsmål.
Er I omfattet af reglerne, har I i princippet også ansvar for organisering af håndtering af affaldet.
Dette ansvar kan I få hjælp til at håndtere ved at melde jer ind i – og betale til - en kollektivordning.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk turisme satte omsætningsrekord i 2024
22-05-2025
-
Nye beskæftigelsestal: Marts sætter rekord i hotel- og restaurationsbranchen
22-05-2025
-
Turismemidler på 200 mio. kr. lader vente på sig
22-05-2025
-
Radisson åbner sine første klimaneutrale hoteller
22-05-2025
-
Airbnb tvinges til at fjerne 65.000 boligannoncer i Spanien
22-05-2025
-
Nye lovkrav mod greenwashing i turismen er vedtaget
22-05-2025
-
Comwell H.C. Andersen Odense får nye ejere
22-05-2025
-
Trinity Hotel udvider med konferencesal og 44 værelser
22-05-2025