Når en funktionær bliver frigivet fra sit arbejde i form af en fritstilling i en opsigelsessituation eller uberettiget bliver bortvist, er der en række ting, man skal være opmærksom på som arbejdsgiver.
Har funktionæren mindst tre måneders opsigelsesvarsel, så har funktionæren krav på en minimalerstatning svarende til tre måneders løn fra arbejdsgiveren. Dette betyder, at anden indtægt som optjenes i de første tre måneder, ikke kan modregnes i minimalerstatningen.
Mulighederne for modregning er dog en anden, når funktionærens opsigelsesvarsel er længere end de tre måneder.
Højesteret har for nylig afsagt en dom, der slår fast, at hvis funktionærens opsigelsesvarsel er længere end tre måneder, så kan indtægt fra de første tre måneder bruges til at modregne i lønnen i den resterende del af opsigelsesperioden.
Funktionæren har en forpligtelse til at søge arbejde hos ikke-konkurrerende virksomheder, således at personen forsøger at begrænse lønomkostningerne – og dermed tabet – for den tidligere arbejdsgiver.
Medlemmer kan kontakte HORESTA for nærmere rådgivning vedrørende modregning i forbindelse med fritstilling og bortvisning ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter på 35 24 80 40.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Fire danske hoteller får ny finansiel forvalter
29-01-2026
-
Jensens Foods henter ny direktør efter mange års underskud
29-01-2026
-
Hotelfremskridt i København sat på pause
29-01-2026
-
Nyt hotelprojekt får grønt lys i Næstved
29-01-2026
-
Horesta: Aftale om korttidsudlejning er utilstrækkelig
29-01-2026
-
Horesta advarer mod skævvridning i ny momsaftale
29-01-2026
-
Flammen holder lukket for at fejre rekordår
29-01-2026
-
Offentlige aktører satser på dyr gastroevent
29-01-2026