Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Just Eat vil lukke sin forretning i Danmark som følge af nye strategiske prioriteringer og udfordrende markedsforhold. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Beslutningen betyder, at 120 ansatte og 160 bude – i alt 280 medarbejdere – er blevet informeret om lukningen.

Ifølge landechef Ann-Sophie Adamsen er der tale om en svær beslutning truffet af den globale ledelse, som har været nødt til at prioritere koncernens tilstedeværelse på andre markeder. Virksomheden vil nu gennemføre en konsultationsproces med medarbejderne, før aktiviteterne i Danmark ophører.

Det fremgår ikke, præcist hvornår lukningen træder i kraft, men forventningen er, at Just Eats tilstedeværelse i Danmark afsluttes inden for den nærmeste fremtid.

Ann-Sophie Adamsen fremhæver samtidig den indsats, medarbejderne har leveret de seneste år, og oplyser, at virksomheden vil arbejde på at sikre medarbejderne bedst muligt i den kommende proces.

Læs hele historien på FødevareWatch

Læs også mere hos Ekstra Bladet

800 år gammel kro sat til salg

Bromølle Kro, der går tilbage til 1198, er sat til salg for 18,9 mio. kr. De nuværende ejere ønsker et generationsskifte efter 33 år, og mægler peger på fortsatte udviklingsmuligheder.

Log ind