Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 26. marts 2026 afholdes den europæiske online jobmesse Seize the Summer. Formålet er at forbinde virksomheder inden for turisme-, hotel- og restaurationsbranchen med kandidater fra EU, der søger sæsonarbejde.

Messen gennemføres i samarbejde mellem Workindenmark og EURES og foregår digitalt, hvilket giver virksomheder mulighed for at møde og screene kandidater uden rejseaktivitet.

Initiativet retter sig mod virksomheder, der allerede nu planlægger bemandingen til sommeren og ønsker adgang til et bredere europæisk rekrutteringsgrundlag. Deltagelse er gratis, og virksomheder kan via en fælles landingsside finde information om oprettelse af profil, praktiske forhold og tilmelding.

Jobmessen er en del af en tilbagevendende europæisk indsats for at understøtte mobilitet og sæsonansættelser i turismeerhvervet.

Læs hele historien på Workindenmark

Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning

Hotel Kongens Ege i Randers ventes at åbne igen efter flere års stilstand. En ny ejer har indgået en driftsaftale med hotelinvestor Youssef El Maanaki, som skal stå for driften.

Danske Hoteller øger omsætning og overskud

Hotelkæden Danske Hoteller oplevede fremgang i både omsætning og resultat i 2025. Samtidig investerede selskabet et trecifret millionbeløb og fastholder ambitionen om at udvide porteføljen.

Log ind