Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Casper Bock stopper som hotelchef for Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter og Gl. Skovridergaard i Silkeborg. Fra 1. juli tiltræder han som hoteldirektør for Plesners Badehotel & Maskinrummet i Skagen.

På LinkedIn beskriver Casper Bock stillingen som en spændende udfordring og fremhæver familiens opbakning til beslutningen. Han oplyser samtidig, at jobskiftet er resultatet af længere tids overvejelser, og han takker medarbejdere og samarbejdspartnere fra tiden i Silkeborg.

Casper Bock har mere end 25 års erfaring fra hotelbranchen med stillinger hos blandt andre Accor Hotels, Choice Hotels International, The Rezidor Hotel Group, Radisson Blu Scandinavia Hotel Aarhus, Radisson Blu Papirfabrikken Hotel og Horisont Hotel & Konference.

Plesners Badehotel blev overtaget af Henning Kjeldsen i 2023 og er i gang med en større udvidelse. Bjarke Ingels Group står bag projektet, som blandt andet skal omfatte nye værelser, wellnessfaciliteter, restaurant, vinbar og tagterrasse.

Læs hele historien på Standby

Hotel Sanders fordobler overskuddet

Hotel Sanders København A/S leverer sit bedste resultat i de seneste fem år. Overskuddet før skat er næsten fordoblet, mens egenkapitalen er vokset markant i regnskabsåret 2025.

Historisk hotel bliver del af international kæde

Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld har tilsluttet sig BWH Hotels. Hotellet forventer, at samarbejdet vil styrke adgangen til internationale gæster, samtidig med at den lokale forankring bevares.

Log ind