Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dansk gastronomi er blevet en vigtig del af Danmarks internationale brand. Ifølge HORESTAs administrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, er Danmark blevet en gastronomisk supermagt på linje med byer som Paris, Tokyo, London og New York.

Interessen for dansk madkultur skaber flere gæster på restauranter over hele landet. Blandt andet oplever Café Alrø flere udenlandske besøgende efter omtale på YouTube. HORESTAs seneste tal viser samtidig, at restauranternes omsætning er steget fra ca. 19,5 mia. kr. i 2015 til ca. 40,6 mia. kr. ti år senere. Danmark har i dag 55 Michelin-stjerner fordelt over hele landet.

Læs hele historien på Avisen Danmark

Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense

Frygten for egeprocessionsspindleren – bedre kendt som ”larven fra helvede” får danske turister til at aflyse ophold og oplevelser i Odense. Flere turismeaktører understreger dog, at de ikke har været berørt af larven og frygter, at situationen skader byens omdømme.

Log ind