Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turisme- og oplevelsesbranchen står over for en vigtig udvikling, hvor behovet for faglært arbejdskraft er større end nogensinde.

Epx-uddannelsen skal tiltrække og udvikle en ny generation af talentfulde kokke, tjenere og ledere, der kan drive hoteller og restauranter med både håndværksmæssig dygtighed og forretningsforståelse.

Uddannelsen er også et opgør med en skævvridning, hvor akademiske uddannelser ofte vægtes højere end erhvervsfaglige. Den skal give de studerende en stærk faglig ballast og et læringsmiljø, der hidtil har været forbeholdt gymnasiale uddannelser.

Initiativtagerne ser EPX som et historisk skridt, der kan sikre Danmarks position som en international frontløber inden for turisme og oplevelser. Derfor opfordrer de til bred opbakning, så branchen fortsat kan tiltrække og udvikle dygtige fagfolk.

Læs hele debatindlægget af Jeppe Møller-Herskind og Søren Kristensen på turistmonitor.dk

Mangel på arbejdskraft bremser vækst i turismen

Rekrutteringsproblemer for kokke og tjenere skaber store udfordringer for branchens drift og udvikling. HORESTA efterlyser politisk handling for at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Mangel på hænder hæmmer vækst i gastronomi og turisme

Hoteller og restauranter over hele landet kæmper fortsat med at finde de nødvendige hænder. Rekrutteringsudfordringerne bremser væksten i en branche, der ellers har både kapacitet og efterspørgsel til at skabe endnu flere arbejdspladser og bidrage væsentligt til dansk økonomi.

Log ind