Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regeringen har i samarbejde med SF og Radikale Venstre vedtaget en produktionsrabatordning, som skal gøre Danmark mere attraktiv for både danske og udenlandske filmproduktioner. Det skriver Turistmonitor.

Ordningen træder i kraft i 2026 og omfatter årligt 125 mio. kr., hvoraf op til 25 pct. af produktionsomkostningerne kan refunderes. Ifølge vikarierende minister for byer, landdistrikter og turisme Thomas Danielsen vil ordningen få positiv effekt for dansk turisme, da film og serier ofte inspirerer rejsende.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt fremhæver, at rabatten ikke blot styrker Danmarks kulturelle profil, men også skaber efterspørgsel hos hoteller, restauranter og lokale servicevirksomheder.

Med et støtte-loft på 20 mio. kr. pr. produktion er der sat rammer for fordelingen, så flere kan få gavn af ordningen. Der er bred politisk opbakning til, at rabatten skal fastholde produktioner i Danmark og samtidig markedsføre landet som destination og kreativt kraftcenter.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

Airbnb-udlejning uden kontrol bekymrer i København

Et stigende antal boliger i København bruges til korttidsudlejning – ofte i strid med reglerne. Kommunen erkender, at den mangler værktøjer til effektiv kontrol, mens Folketinget udskyder handling.

Log ind