Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter Tonny Skovsted Thorups afgang i februar har Destination Nord nu sat gang i jagten på en ny direktør. Det skriver Turistmonitor.

Stillingen omfatter det overordnede ansvar for turismeudviklingen i Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn og Læsø. Den kommende direktør skal kunne forankre strategien for 2024-2030, navigere i et komplekst felt mellem kommuner, erhvervsliv og aktører, og samtidig sikre et stærkt internt samarbejde i organisationen, der tæller over 20 ansatte.

Bestyrelsesformand Karsten Madsen understreger behovet for en leder med evne til at skabe synergier og samarbejder i en destination, der rummer både storby-, natur- og erhvervsturisme. Stillingen stiller krav om både strategisk overblik og en praktisk tilgang til udvikling af turismen i hele regionen.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

Airbnb-udlejning uden kontrol bekymrer i København

Et stigende antal boliger i København bruges til korttidsudlejning – ofte i strid med reglerne. Kommunen erkender, at den mangler værktøjer til effektiv kontrol, mens Folketinget udskyder handling.

København vil være Nordens vinterhovedstad

En ny vinterfestival er på tegnebrættet i København, hvor både kommune og erhvervsliv ser store muligheder i at skabe liv og turisme i årets kolde måneder. Ambitionen er klar: En samlet fortælling, der skal trække gæster og omsætning i Q1 og Q4.

Log ind