Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Fjordgaarden har leveret en omsætning på 43,6 mio. kr. og et resultat før skat på 2,7 mio. kr. i 2024. Fokus har været på strategisk udvikling og på at sikre en endnu bedre gæsteoplevelse, hvilket blandt andet er sket gennem opbygning af et stærkere team med nye nøglepersoner.

Direktør Ole Olsen understreger, at investeringerne i kompetencer har skabt større sammenhængskraft internt og en mærkbar effekt for gæsterne. Blandt forbedringerne på hotellet er en ny udendørs tipi sauna, som udvider kurbadets tilbud til seks forskellige saunaer, samt mindre detaljer som bedre kaffe og nye puder på værelserne.

Digitalt har Fjordgaarden opgraderet med en ny hjemmeside, nye IT-platforme og et opdateret bookingsystem, der skal gøre det lettere og mere inspirerende at booke ophold.

Ambitionen om at nå en omsætning på 50 mio. kr. i 2027 fastholdes, og Ole Olsen ser 2025 som endnu et vigtigt skridt i retning af målet om at blive Danmarks bedste kurbadshotel.

Ny hotelchef udnævnt på ProfilHotels Mercur

Anne-Charlotte Finderup Berg er ny hotelchef efter blot ét år som receptionschef. Ligula Hospitality Group fremhæver forfremmelsen som et eksempel på deres målrettede fokus på intern talentudvikling.

Log ind