HORESTA har i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening gennem flere år arbejdet for at modernisere ungereglerne i arbejdsmiljøloven, så de bedre matcher virkeligheden i hotel-, restaurations- og turismebranchen.

Det arbejde har nu resulteret i væsentlige regelændringer.

Ændringer udrullet i tre faser
I juni 2024 præsenterede regeringen udspillet ”Flere unge skal opleve værdien af et fritidsjob”. Ændringerne er sidenhen blevet implementeret i tre faser og er pr. 1. januar 2026 nu fuldt udrullet.

Fase 1 (1. januar 2025): Unge fik adgang til at betjene flere maskiner.

Fase 2 (1. juli 2025): Juniormesterlæreordningen blev indført og undervisningspligten blev justeret.

Fase 3 (1. januar 2026): Forbudslisten for maskiner er fjernet og erstattet af en konkret risikovurdering. Samtidig er reglerne for tilkald af hjælp blevet mere fleksible, så tekniske hjælpemidler kan indgå i vurderingen.

HORESTA glæder sig over nye ungeregler
HORESTA glæder sig over, at ændringerne nu er implementeret til stor gavn for både de unge og arbejdsgivere. 

"HORESTA har haft fokus på at skabe mere enkle og fleksible regler for unges arbejde, og ændringerne viser at branchens input er blevet hørt. Arbejdet fortsætter og næste skridt er nu at se på muligheden for at ændre den nuværende begrænsning på to timers arbejde på undervisningsdage for undervisningspligtige unge," siger Vivi Nedergaard Lambert, arbejdsmiljøchef i HORESTA. 

Ønsker du et opdateret overblik over reglerne? / Would you like to read more about the new rules for young people in the hotel, restaurant, and tourism industry?

Læs mere om de nye regler på dansk

Read more about the new rules in English

Medlemmer af HORESTA er velkomne til at kontakte HORESTAs callcenter ved spørgsmål til reglerne eller unges arbejdsvilkår.

Vivi
Arbejdsmiljøchef
Vivi Nedergaard Lambert

Hotel Nyborg Strand øger overskuddet

Hotel- og konferencecentret Hotel Nyborg Strand forbedrer resultatet og når ny omsætningsrekord. Samtidig er antallet af medarbejdere steget i løbet af året.

Comwell øger resultatet og planlægger vækst

Hotelkæden Comwell leverer fremgang på både omsætning og bundlinje i 2025. Samtidig igangsætter Comwell en ny strategiperiode med fokus på investeringer og nye hotelprojekter.

Bornholm Hotels øger overskuddet markant

Hotelkæden Bornholm Hotels, der står bag tre hoteller på Bornholm forbedrer resultatet og registrerer flere gæster. Samtidig peger ledelsen på fremgang i både konferencer og spaophold.

Log ind