Flere og flere virksomheder tilbyder medarbejdere at arbejde hjemmefra. Det er en vigtig del af fleksibiliteten på det moderne arbejdsmarked.
Arbejdsmiljøreglerne gælder også, når arbejdet udføres fra privaten – og det stiller krav til arbejdsgiveren. Det er arbejdsgivers ansvar at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, uanset hvor det foregår.
Det kan arbejdsgiver gøre gennem grundig oplæring, effektivt tilsyn og indrette arbejdsstedet forsvarligt.
Ved hjemmearbejde bliver arbejdsgiveren dog udfordret, fordi arbejdsgiveren ikke har ret til at føre fysisk tilsyn i medarbejderens hjem. I stedet er arbejdsgiver særligt afhængig af dialogen med medarbejderen og APV’er.
Praksis har tidligere været, at en skade, som opstår som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, kan anses som en arbejdsskade. I den vurdering lægges der vægt på om den færden, som medarbejderen foretager i forbindelse med skaden er en naturlig eller nødvendig del af arbejdet. Eksempelvis er fald over ledninger til en arbejdscomputer på vej på toilet en naturlig færden.
Højesteret: Hjemmearbejde fritager ikke arbejdsgiver for ansvar
Højesteret har den 2. maj 2025 taget stilling til, om en skade på vej tilbage fra kaffemaskinen kunne betragtes som en arbejdsskade. Der var tale om en medarbejder, der faldt over en kasse, der ikke havde noget med arbejdet at gøre. Højesteret kom frem til, at der var tale om en arbejdsskade, da arbejdsgiver har et objektivt ansvar, og dermed må bære risikoen i det konkrete tilfælde.
Arbejdsmiljøchef Vivi Nedergaard Lambert udtaler om sagen:
”Reglerne for hjemmearbejde og arbejdsgivers ansvar for at sikret arbejdsmiljøet er blevet skærpet i forbindelse med dommen. Når det er sagt, vil en arbejdsgiver også være ansvarlige for en privat kasse, som står på arbejdspladsen og er skyld i, at en medarbejder kommer til skade,” siger hun.
Arbejdsgivere skal både sikre et ordentligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen og ved hjemmearbejde og i den forbindelse er dialog med medarbejderne og medarbejderen er afgørende.
HORESTA kan kun opfordre til, at man løbende er i dialog med medarbejderne og er tydelig i, hvordan I forventer, at arbejdspladsen er indrettet.
”Vi kan ikke fjerne risikoen for arbejdsskader helt og det er i erkendelse heraf, at der findes et obligatorisk arbejdsskadeforsikringssystem,” afrunder Vivi Nedergaard Lambert.
Reglerne for hjemmearbejde er især relevante for administrative medarbejdere i hotel- og restaurationsbranchen.

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Comwell udskyder hoteludvidelse i Aarhus til 2027
13-06-2025
-
April sætter ny rekord for hotelovernatninger
13-06-2025
-
Konservative vil lade hoteller køre gæster i yderområder
13-06-2025
-
Ny direktør skal samle turismen i Nordjylland
13-06-2025
-
Uber udvider til flere større danske byer
13-06-2025
-
Fire dages skoleuge skal øge fremmøde på erhvervsskole
13-06-2025
-
Comwell overtager Hotel H.C. Andersen og genstarter udvidelsesplaner
13-06-2025