Statens og Kommunernes Indkøb (SKI) har offentliggjort materiale vedrørende udbud af offentlige møder, kurser og konferencer. Dermed bliver det muligt for hoteller og konferencesteder, at byde på aftalen med det offentlige.
Aftalen indgår i Statens Indkøbsprogram og skal blandt andet dække staten og den øvrige offentlige sektors indkøb af lokaler, forplejning og overnatning i forbindelse med afholdelse af møder, konferencer og events. Aftalen bliver én samlet aftale, der dækker hele landet. SKI forventer, at aftalen vil være klar til brug den 10. maj 2025, når den eksisterende aftale udløber.
Informationsmøder om tilbudsafgivelse
Hvis du er interesseret i at byde på aftalen, afholder SKI to online informationsmøder, hvor du får mere information om, hvordan du afgiver tilbud. Det første møde kommer bredt omkring, mens det andet møde omhandler udfyldelsen leverandørens tilbud og brugen af ETHICS, som tilbuddet skal afgives igennem.
9. september 2024 klokken 10-12:
SKI fortæller om udbuddet, herunder opbygningen af udbudsmaterialet, indholdet af dokumenterne med fokus på dokumenter til tilbudsafgivelse og metoden for evaluering og tildeling. Derudover gennemgås det, hvordan tilbudsafgivelsen gennemføres elektronisk.
19. september 2024 klokken 10-11:
SKI orienterer om, hvordan du udfylder bilag C (leverandørens tilbud) og gennemgår, hvordan tilbudsafgivelsen gennemføres elektronisk.
Du kan læse mere om udbuddet på SKI’s hjemmeside.
Begge møder kræver deres egen tilmelding. Du tilmelder dig ved at sende en mail til Anja Olsen på ano@ski.dk
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flammen sætter rekord med millionoverskud og vækstplaner
25-04-2025
-
Stærk vækst i amerikanske turister til Danmark
25-04-2025
-
Mangel på arbejdskraft bremser vækst i turismen
25-04-2025
-
Tysk momsnedsættelse bekymrer dansk turistbranche
25-04-2025
-
København får international bæredygtighedscertificering
25-04-2025
-
Falsled Kro løfter resultatet til millionniveau
25-04-2025
-
Nye ejere skal føre Molskroen videre i samme ånd
25-04-2025
-
Alle museer i Odense har nu Green Attraction-certificering
25-04-2025